23948sdkhjf

Rolleskift i Contrans: Vil sikre fortsat dynamik og udvikling

I en pressemeddelelse fra Contrans' øverste ledelse, lyder det, at Contrans’ bestyrelsesformand Karsten Klitmøller og virksomhedens adm. direktør og grundlægger Henrik Holger Hansen skifter roller for at sikre fortsat dynamik og udvikling.

Karsten Klitmøller bliver, som skrevet tidligere i dag på siden her, firmaets daglige leder som adm. direktør. Samtidig overtager Henrik Holger Hansen formandsrollen for Contrans og tilhørende datterselskaber.

Contrans har 240 trækkere og flere end 600 containerchassiser samt andet specialudstyr på gaden. Virksomheden har base i Kolding med omlæsningsplads, containerdepot og værkstedsfaciliteter samt chaufførfaciliteter og ikke mindst mange kompetente medarbejdere, skriver Contrans i en pressemeddelelse udsendt i dag klokken 14.10, hvor også Karsten Klitmøller og Henrik Holger Hansen udtaler sig.

- Jeg har et ønske om at være mere strategisk og komme et skridt væk fra den daglige drift, hvorfor jeg vælger at overlade den daglige ledelse til Karsten, som har gjort det fornemt i rollen som bestyrelsesformand. Vi fortsætter parløbet, bare med omvendt fortegn. Jeg ser frem til det perspektivrige rolleskifte, der bliver godt for alle – Contrans, medarbejderne, vores kunder, Karsten og jeg, siger Henrik Holger Hansen om sin beslutning og ledelsesrokaden.

Erfaren mand ved styrepinden

- Jeg er glad for, at vi med Karsten har en så erfaren og driftssikker mand til at tage over – og så kender han endda Contrans indgående i forvejen. Med ham ved roret i det daglige kan vi udvikle Contrans i den strategiske retning, vi ønsker for virksomheden – bl.a. andet med fortsat vækst i transport og opbevaring af containere med gods i ind- og udland, siger Henrik Holger Hansen.

Karsten Klitmøller har været bestyrelsesformand for Contrans i mere end tre år og har tidligere bl.a. været administrerende direktør for GLS i 13 år, så han har solid erfaring med både logistiksektoren og den virksomhed, han nu får det overordnede ledelsesansvar for.

- Jeg ser frem til at udvikle Contrans og virksomhedens dedikerede medarbejdere yderligere. Contrans har i en årrække haft en imponerende og positiv udvikling og vækst på alle nøgleparametre, som jeg vil forsøge at styrke og tilføre endnu mere dynamik med vægt på Contrans’ kerneværdier: Stærke kunderelationer, attraktiv arbejdsplads, kvalitet og høj service, men ikke mindst med fokus på ansvarlighed og bæredygtighed, siger Karsten Klitmøller.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094