Chauffør kørte 75 km/t i 50 km-zone
Færdselspolitiet foretog mandag igen en laser-kontrol af trafikanternes hastighed på Køgevej i Ringsted, hvor højst tilladte hastighed er 50 km/t inden for byzone-tavlen.
Kl. 11.18 blev en lastbil målt til at køre mindst 75 km/t i østlig retning, hvilket medførte, at en 25-årig mand fra Føllenslev efterfølgende blev sigtet for den hastighedsovertrædelse.
Også en 52-årig mand fra Ringsted blev sigtet for at køre hurtigere end tilladt i en personbil, da han kl. 11.48 blev målt til at køre med mindst 89 km/t mod de tilladte 50 km/t.
Begge sigtede kan nu ud over bøder også forvente at blive opkrævet et bidrag til Offerfonden, ligesom begge også kan forvente en påstand om frakendelse af kørekortet på af de store hastighedsovertrædelser. Det oplyser Midt- og Vestsjælands Politi.