23948sdkhjf

Påvirket bilist påkørte lastbil

Klokken 5.36 mandag kontaktede et vidne politiet, da hun havde passeret et uheld på Odsherredvej i Grevinge.

Politiet kom frem til ulykkesstedet, hvor vidnet – en 54-årig kvinde fra Roskilde – forklarede, at en personbil, som kom kørende i nordgående retning, havde passeret vidnets bil og havde gjort sig uheldigt bemærket ved at køre meget tæt på vidnets bil. Vidnet forklarede, at bilen derefter fortsatte frem og ud af vidnets synsfelt. Kort tid efter fik vidnet igen øje på bilen, som nu var forulykket.

Foran den forulykkede bil holdt en lastbil. Det viste sig, at personbilen var kommet i slinger under kørslen og havde ramt lastbilen, ført af en 55-årig mand fra Taastrup – som ligeledes kom kørende i nordgående retning. Derefter havde personbilen påkørt midterautoværnet.

Politiet kunne konstatere, at føreren af den forulykkede personbil – en 21-årig mand fra København – lugtede af alkohol. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel og var anholdt i forbindelse med, at han fik taget en blodprøve og derefter blev han løsladt, Vejen var spærret i forbindelse med, at der blev ryddet op efter uheldet. Den 21-årige vil høre nærmere, når resultatet af blodprøven kommer politiet i hænde, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065