Lækkerier til ung vognmand fra Grevinge
Vognmand Andreas R. Søborg fra Grevinge har afhentet denne nye AMT TGL400 tiptrailer hos MTDK A/S, og traileren er selvfølgelig sat i drift omgående.
Den nye AMT-tipper er opbygget i tæt samarbejde med vognmanden, og derfor kan man roligt sige, at traileren er tilpasset firmaets opgaver og chaufføren, der kører fast med traileren.
Opbygningen indeholder:
- BPW-aksler med tromler monteret med alu-fælge.
- Slidstærkt "blå" plast i kassen på både bunden og siderne.
- Automatpresenning fra Ecotop Danmark .
- Kundetilpasset lakering af kasse og chassis.
- Kundetilpasset lys på traileren med ekstra varslingslys og arbejdslygter.
Samlet set er traileren rigtigt godt udstyret og med en nyttelast på den rigtige side af 40.000 kg er den også super effektiv.
Traileren til vognmand Andreas R. Søborg A/S er opbygget, solgt og leveret af MTDK A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.