Dobbelt op på nedbyggede gardintrailere til L.M. Transport
L. M. Transport Ans A/S har afhentet deres to fabriksnye Kel-Berg 3-akslede nedbyggede gardintrailere med truck beslag ved Lastas i Hedensted.
L. M. Transport Ans A/S kører i det meste af Danmark og det øvrige Europa hver dag, hvor de arbejder med en bred vifte af transportopgaver. Der køres med alt lige fra store entreprenøropgaver til kørsel med betonkanoner, termoruder og møbeltransport samt mindre opgaver for private kunder.
Chassis opbygning: Letvægts chassis med længdevanger opsvejst i I-profil af St.52-3, stærke tværvanger og forstærkninger som giver meget stabilt chassis og cyklistværn i begge sider.
Gardin opbygning: Leveret med hævetag, 9.000 kg pladebund der er TÜV godkendt, alu. bagdøre af 25 mm alu. profiler med 1 styk kraftig stanglukker pr. dør, 4 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder, Kel-Berg værktøjskasse i venstre side, 2 x 13 stk. surringsringe i kantskinne, 2 x 6 stk. kæpstok huller i kantskinne og 6 stk. kæpstok huller i centerlinje inkl. 12 stk. kæpstokke og magasin, truck-beslag i bag for medbringertruck og bakalarm samt hubdometer og km-tæller i venstre side.
Kel-Berg trailerne er leveret med 3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser samt original SAF-luftaffjedring med hæve-/sænkeventil.
Trailerne er leveret med lift på 1. aksel og 3. aksel er selvstyrende.
Trailerne er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 40.000 kg.
De nye gardintrailere er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.