91 kubikmeter gående gulv til Hundested
MSC Transport har fået leveret en 3-akslet Legras walkingfloor-trailer på 91 m3
Traileren er opbygget med det kraftige 10 mm gulv, VBK-automatpresenning, fjernbetjening til både gulv og automatpresenning, dør i fronten, samt kraftige forstærkede bagdøre med 2 stanglukkere pr. dør.
Den kører på 3 stk. BPW-aksler med tromlebremser, hvorpå der er monteret 385/65 R22,5” M+S dæk på Alcoa DuraBright alufælge. Aksel 1 er løftbar, og aksel 3 er medstyrende.
Alle betjeningsfunktioner samt el-samleboksen er monteret i værktøjskasser – beskyttet mod det fugtige klima i Skandinavien.
Langs begge sider er der i kassen indbygget 8 stk. orange LED-sidemarkeringslygter, ligesom der på toppen i bag er monteret 5 stk. røde LED-postionslygter.
Der er i alt monteret 6 stk. LED-arbejdslamper – 2 stk. på hver side samt 2 stk. bagerst på kofanger.
Traileren leveres med 2 års fabriksgaranti, hvilket er standard på en Legras-trailer.
Artiklen er en del af temaet Trailere.