Ny asfalttipkærre til midtjysk vognmand
Ole Karlsmose & Søn I/S er for nyligt kørt ud fra Lastas i Hedensted med deres nye Kel-Berg 3-akslet asfalttipkærre.
Ole Karlsmose & Søn I/S har siden 1969 løst transportopgaver indenfor industrikørsel samt asfaltkørsel, udlejning af containere, levering af sand, sten, grus, granitskærver og støbemateriale.
Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i I-profil i højstyrkestål, stærke tværvanger og forstærkninger som giver et meget stabilt chassis og cyklistværn i begge sider.
Kassens opbygning: Sider fremstillet i 7 mm valset special alu. plade med ekstra slidstyrke, indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, bagklap fremstillet af 5 mm plade med kraftige alu. kantrammer, tophængsler flyttet ca. 180 mm frem for 10% ekstra åbning ved aflæsning, 80 mm isolering på svøb og front afdækket med spejlblank rustfri plade, ekstra 7 mm forstærkningsplade i fuld længde i en bredde på 2.000 mm, 4 mm Hardox bundplade monteret i fuld længde ovenpå alu. bunden, rumindhold på 14,3 m3, leveret med luftstyret kofanger, leveret med bak-alarm og akseltrykmåler i venstre side med skala i tons.
Kel-Berg kærren er leveret med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser samt original BPW-luftaffjedring med hæve-/sænkeventil. Der er monteret lift på 1. aksel og har en tilladt totalvægt på 24.000 kg.
Kærren er leveret med en lyseblå 880g/m2 rullepresenning monteret på 70 mm alu. rør.
Den nye tipkærre er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.