Lækker ny tiptrailer til sønderjysk vognmand
Vognmand og Entreprenør Mads Vejrup A/S har afhentet deres nye Kel-Berg 4-akslet tiptrailer på 61,5 m3 med side der kan åbnes og aut. rullepresenning med stormsikring ved Lastas i Hedensted.
Vognmand og Entreprenør Mads Vejrup A/S har mangeårig erfaring indenfor branchen og dækker alle almindelige transportopgaver f.eks. afgrøder, gylletransport, byggeaffald eller byggematerialer. Udover dette har de specialiseret sig i rør- og kloakledninger og anlægsarbejde, som de løser i hele Sønderjylland. Derudover arbejder de med nedbrydning.
Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i boks-profil af QSTE690, stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis, lukket cyklistværn i begge sider og trekanter imellem akslerne.
Kassens opbygning: Udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, sider fremstillet i 40 mm alu. profiler 2,5 mm indvendig og 2,0 mm udvendig, bunden er fremstillet af 7 mm alu. plade, udluftningsklap på front af tipkasse, leveret med blå plast i bund, samt delvis på siderne der afsluttes med alu. skinne, 3 delt oplukkelig venstre side, rustfri værktøjskasse i venstre side, stige over cyklistværn, samt kost- og skovl beslag i venstre side inkl. luftslang og luftpistol, lufttilsluttning i bag på chassis i venstre side, monteret forkromet navringe, 8 stk. sidemarkeringslygter i skåle i begge sider og monteret bakkamera med lukkeklap.
Traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW luftaffjedring og hæve-/sænkeventil. 1. og 4. aksel er løftbar samt er 4. aksel selvstyrende.
Den nye trailer er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.