23948sdkhjf

Udvider kontrolfokus i virksomhedstilsynet på køre- og hviletidsområdet

Færdselsstyrelsen vil i virksomhedskontrollen fra og med den 21. november 2022 have større fokus på at kontrollere, at chauffører overholder forpligtelsen til at notere/indlæse ”andet arbejde” på diagramark eller førerkort. Det oplyser Færdselsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Færdselsstyrelsen kontrollerer årligt ca. 1.000 virksomheders overholdelse af køre- og hviletidsreglerne.

Kontrollen på køre- og hviletidsområdet handler bl.a. om overholdelsen af reglerne for de daglige og ugentlige køre- og hviletider, afholdelse af pauser i køretiden samt korrekt betjening af takografen.

De forhold vil, sammen med de øvrige forhold der kontrolleres for, fortsat være en del af kontrollen. Men Færdselsstyrelsen ønsker samtidig at øge fokus på, at chauffører overholder forpligtelsen til at notere/indlæse ”andet arbejde” på diagramark eller førerkort.

Færdselsstyrelsens øgede fokus på området skal ses i lyset af vedtagelsen af ”Vejpakken”; særligt den nye myndighedsopgave med ”Kontrol af arbejdstid”, som implementeres i den eksisterende virksomhedskontrol på køre- og hviletidsområdet.

Da der er tale om en ændring af Færdselsstyrelsens kontrolpraksis på området, vil udvidelsen først ske fra og med den 21. november 2022. Det er dog ifølge styrelsen vigtigt at påpege, at der ikke er tale om nye regler, og at reglerne således allerede gælder for chauffører og virksomheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.059