Trailerimportør fordobler bundlinjen
Regnskabsåret 2021/22 blev et godt et af slagsen for Schmitz Cargobull Danmark, den tyske trailerfabriks importørselskab for primært det danske marked.
Efter et meget corona-plaget regnskabsår 2020/21 voksede omsætningen i 2021/22 igen – og landede på 407 mio. kr.
Samtidig lød resultatet efter skat på et overskud på 10,6 mio. kr. – mere end en fordobling fra året før og det bedste resultat for Schmitz i Danmark i en årrække.
Ifølge årsrapporten er det ikke efterspørgsel på nye trailere, der sætter begrænsninger for de kommende resultater – men snarere udfordringerne med at levere som følge af den globale mangel på råvarer og ustabile forsyningskæder. Af ledelsesberetningen fremgår det således;
”Den høje ordrebeholdning har allerede i begyndelse af året sikret en stor del af det kommende års omsætning, men giver ikke hurtig levering til vores kunder.”
Artiklen er en del af temaet Trailere.