Ny asfalttrailer sendt til Aabenraa
Hos Meldgaard Transport A/S har man for nylig afhentet firmaets nye AMT-asfalttrailer.
Den nye tipper er leveret på BPW-aksler med tromler og med løftbare 1. samt 4. aksel. Der er indbygget vægtsystem over trailerens EBS-anlæg.
Kassen er opbygget i hårdlegeret aluminium, og indvendigt er der monteret Hardox-stål svøb for at sikre traileren over for grove typer gods som granit, knust asfalt mm. På toppen er traileren udstyret med en isoleret rullepresenning.
MTDK A/S har leveret den nye asfalttrailer til Meldgaard.
Artiklen er en del af temaet Trailere.