Verdens største servicemarkedskonkurrence er afgjort
Og vinderen er… Det vindende hold ved verdens største servicemarkedskonkurrence, VISTA, er nu fundet. Efter en spændende finale i Volvos hjemby, Gøteborg i Sverige, blev det team Kiired Insenerid fra Estland, der vandt årets konkurrence.
Mere end 16.000 teknikere fordelt på ca. 4.500 hold fra Volvo Trucks og Volvo Buses’ globale forhandlernetværk har deltaget i dette års VISTA-mesterskab. Det er en verdensomspændende konkurrence, der første gang blev afviklet i 1957.
Hovedformålene med VISTA-konkurrencen er at tilskynde Volvos medarbejdere på servicemarkedet til at udvikle deres kompetencer samt at opbygge holdånd og faglig stolthed.
I årets VISTA-finale konkurrerede 43 hold af teknikere og servicemarkedspersonale i to dage om at gennemføre seks stationer. Blandt emnerne i konkurrencen var fejlsøgning i CAN Link, I-Shift og opbygninger. To stationer var VR-stationer med fokus på elektriske køretøjer, hvoraf den ene opgave bestod i at installere en elektrisk motor i en lastbil.
- Vores mekanikere spiller en nøglerolle i at bidrage til vores kunders succes ved at holde deres lastbiler på vejen, og VISTA er en fantastisk måde for dem at forbedre deres værksteds-kompetencer på. Jeg er meget imponeret over holdenes tekniske viden i år og den hurtighed, hvormed de løste de stillede udfordringer, siger Roger Alm, præsident for Volvo Trucks
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.