23948sdkhjf

Kontrakter på vintertjeneste bliver indgået

Vejdirektoratet har nu tildelt aftaler på hovedparten af de udbudte ruter for vintertjeneste rundt omkring i landet. 17 ruter er endnu ikke besat, og Vejdirektoratet opfordrer vognmænd, der ikke fik indsendt tilbud inden deadline, til at henvende sig.

Torsdag 18. august var der tilbudsfrist på udbud af vintertjeneste på kørebaner, og ved fristens udløb var der indkommet i alt 65 tilbud på 81 ruter fra 24 tilbudsgivere.

- Vi har nu sendt meddelelse om tildeling på hovedparten af vores ruter rundt i hele landet. Vi mangler vognmænd til de sidste 17 ruter, så skulle der sidde nogen derude, som overvejede at byde, men ikke nåede det, så tag fat i os. Det er ikke for sent at komme i betragtning. Samtidig vil vi gå i gang med at kontakte en række potentielle leverandører, vi har fundet frem til, med henblik på at indlede konkrete forhandlinger, så vi får de sidste ruter på plads, før vinteren sætter ind, siger drifts- og teknikdirektør Michael Kirkfeldt, Vejdirektoratet.

Det er små og store vognmænd i områder som for eksempel Midt- og Sønderjylland, Nordjylland og på Sjælland, som Vejdirektoratet særligt gerne vil i kontakt med.

Færre afgav tilbud

I 2018, hvor udbud for vintertjeneste var i udbud sidst, modtog Vejdirektoratet tilbud fra 70 tilbudsgivere. I år er det tal faldet til 24.

Nogle af de tiltag, som Vejdirektoratet har ændret i forhold til tidligere udbud, er, at beredskabsperioderne er ændret. Hvor vognmænd før skulle stå klar til at rykke ud for at salte den 1. oktober, så er den dato nu rykket til den 15. oktober. Perioden går fortsat frem til den 30. april i foråret. For plovbiler er beredskabsperioden ændret fra at træde i kraft den 1. november til den 15. november. Perioden går som før frem til den 30. marts.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084