TruckMail finder den rette pris
TruckMail v/Cliff Hofman har deltaget på Transport Øst messen siden firmaets opstart tilbage i år 2014.
- Jeg glæder mig til at mødes med nye som eksisterende kunder og forretningsforbindelser og byder gerne på noget varmt eller koldt at drikke, lyder det fra Cliff Hofman.
TruckMails forretningskoncept er det samme som fra opstarten, nemlig at yde salgssupport til kunder, som selv ønsker at sælge sin lastbil eller trailer. Det foregår på samme vilkår som hos en ejendomsmægler med det formål at opnå den bedste pris på markedet. Truckmail foretager også vurdering af rullende materiel, til brug for bestyrelse, revisor, advokater, bank eller i forbindelse med salg af forretning.
- Ingen opgaver er for store eller for små. Det handler om at give kunderne en god mavefornemmelse, så de trygt kan koncentrere sig om at drive deres forretning, uden at de skal bruge tid og bekymringer på salgsproces, siger Cliff Hofman.
Cliff Hofman har mere end 35 års brancheerfaring med sig og har igennem årene personligt stået for salg af mere end 1.800 enheder. Han ser frem til igen at byde indenfor i teltet på udstillingen i Greve.
- Jeg har store forventninger til Transport Øst i år. Sidste år var der stor fremgang for messen, og jeg forventer den samme fremgang i år. Så alle gæster er meget velkomne til at slå vejen forbi min stand og se, hvad TruckMail har solgt igennem årene, og se, hvad der er til salg lige nu.
Transport Øst finder sted 3.-4. september i Ventrupparken 12 i Greve. Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Entre 50 kr., parkering er gratis. Se liste over alle udstillere på transportøst.dk.