Flot vogntog til Stege
Entreprenørfirmaet Bo Rasmussens Eftf. A/S har fået leveret en Volvo FM 500 8x4 tridem. Bilen er opbygget med en Hiab X-HiPro på 30 tm monteret bag førerhus med en rækkevidde på 15,1 meter og fastmonterede støtteben.
Opbygningen har desuden et Nopa-containerlad og en Kinshofer-sandgrab på 650 liter, samt hydraulisk udskydelig kofanger.
Der er tale om et samlet vogntog, for den nye Volvo trækker afsted med en 3-akslet Nopa-kærre med automat- og svenskerbagsmæk, samt løft på forreste aksel.
Opbygningerne og kærren er leveret af Sawo.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.