23948sdkhjf

Når solen er vognmandens bedste ven

Green Energy Scandinavia har i godt et par år leveret solceller til lastbiler hos en række danske vognmænd – og på Transport Øst får endnu flere muligheden for at se nærmere på den moderne solcelle-teknologi, og hvordan den gøre gavn i en vognmands hverdag og regnskab.

Solceller på lastbiler gavner nemlig ikke kun miljøet, men letter også hverdagen i en travl vognmandsforretning. Ny teknologi gør brugen af solceller langt mere pålidelig og effektiv end tidligere forsøg.

- Det sparer både brændstof og CO2, og man kan undgå, at lastbilen løber tør for strøm og ikke kan starte, ligesom der går længere tid imellem, at batteriet skal skiftes, forklarer Per Schmeltz, salgsdirektør i Green Energy Scandinavia.

Hos Green Energy bruger man solceller med CIGS-teknologi, som er en mere robust solcelletype, og levetiden er garanteret til 25 år med mindst 80% effekt.

Selskabet er ejet af norske Green Energy, og fra det danske hovedsæde i Vejle får firmaet solcellerne hjem fra fabrikken i Kina, hvorefter de bliver færdiggjort og monteret på køretøjet herhjemme. På en lastbil vil Green Energy typisk bruge spoileren til at montere solcellerne (med lim fra Dana Lim).

- Besparelsen i brændstof alene kommer ikke til at tjene investeringen hjem. Men vi har flere firmaer, der har fundet ud af, at de kan nedsætte deres batteriskift betragteligt. Og det kan godt være, at et batteri kun koster 800, men du skal jo tage din vogn ud af drift og sætte den ind på et værksted, og så skal der stå en mekaniker og skifte det, og så skal den tilbage igen – og dét koster penge, konstaterer Per Schmeltz.

- Flere og flere kunder stiller krav og spørger, hvad man gør for klimaet. Som lastbilvognmand skal man derfor ikke kun se økonomisk på det, men også på markedsføring og de koldstarter, man kan undgå, siger Per Schmeltz.

Transport Øst finder sted 3.-4. september i Ventrupparken 12 i Greve. Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Entre 50 kr., parkering er gratis. Se liste over alle udstillere på transportøst.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.376