23948sdkhjf

SCT Transport indvier nyt hovedsæde i Allerød

For mange år siden blev erhvervsområdet ved Farremosen i Allerød udlagt til transport- og distributionsvirksomheders etableringsmulighed i regeringens Fingerplan. SCT-koncernen erhvervede grunden nær motorvejen i foråret 2017, og det første spadestik blev taget i sommeren 2021.

Arbejdspladsen har indvielse for medarbejdere, kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere lørdag 3. september kl. 11. Stedet vil huse ca. 100 medarbejdere og vil forene virksomhedens administrative kræfter såvel som værkstederne, som tidligere har holdt til i Hillerød, Gilleleje og København.

Endvidere vil det nyeste medlem af familien bydes velkommen, Remco Ressourcecenter, som vil stå for re- og up-cykling af genbrugsmaterialer og sørge for jordrensning fra byggepladser.

På selve pladsen vil vi nu kunne se den nye administrationsbygning, som står på 1152 m2 i grundplan og er to etager høj. I forlængelse af administrationen er bygget en lang række værksteder med alt fra serviceværksted, kran- og hydraulikværksted til smedje, dæk og synshal.

Lastvognsværkstedet Nordsjællands Diesel er blandt Nordeuropas største på 4.940 m2 i grundplan og vil ikke alene servicere SCT’s egne 600 indregistrerede køretøjer, men fortsat i fremtiden også kollegers lastvogne. Værkstedet bemandes af 35-40 mekanikere.

Stedet vil også huse et moderne truck-vaskeanlæg, og som sidste led i byggeriet vil Remco Ressourcecenter stå klar til næste forår med biologisk jordrenseanlæg til rensning af forurenet jord mm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.208