Bjarne med åben kærre
Vognmandsfirmaet Bjarne E. Pedersen har købt en Kel-Berg 3-akslet åben kærre med alusider.
Der er cyklistværn i begge sider, pladebund nedlagt i galvaniserede omegaprofiler, rustfri værktøjskasse i venstre side og 600 mm høje alusider med bundhængsel.
Kærren er leveret med 3 x 9 tons SAF-aksler med tromlebremser og original SAF-luftaffjedring samt hæve-/sænkeventil. Der er monteret lift på 1. og 3. aksel.
Den nye tipkærre er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas.
Vognmand Bjarne E Pedersen er en lokal vognmand med over 43 års erfaring inden for branchen. De har i dag en vognpark på tre lastbiler, gummiged og containere. De løser en lang række vognmandsopgaver inden for kranarbejde, grabarbejde og udlejning af containere for både private- og erhvervskunder.
Artiklen er en del af temaet Trailere.