Ny stærk trailer til K. Hansen Transport A/S
Hos firmaet K. Hansen Transport A/S med hovedsæde i Vejen har man for nyligt afhentet denne nye AMT CI310 – 3-akslet citytrailer med truckbeslag.
Traileren er leveret med varmgalvaniseret chassis og på BPW aksler med tromler.
1. aksel er løftbar på traileren og den bagerste aksel er med TRIDEC stangstyring.
Opbygningen er udført med både skyde- samt hævetag og i bagenden er der varmgalvaniseret truckbeslag.
Bagenden på traileren er monteret med højt placeret blinklys, bremselys og baklys og der er dertil monteret blitzlamper i bag.
Traileren er malet og dekoreret i K. Hansen Transport A/S farverne med for og bagende samt gardiner.
Den nye AMT CI310 City trailer med truckbeslag er opbygget, solgt og leveret af MTDK A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.