Luftfragt-transportør med nye gardiner
Billund Express A/S har købt en Kel-Berg 3-akslet Maxi Flexi-gardintrailer.
Traileren er med cyklistværn i begge sider, skydetag, pladebund, der er TÜV-godkendt til 9.000 kg og Kel-Berg-plastværktøjskasse monteret i venstre side. Den er leveret med toldsnor med lommer på fronten og med dokumentrør under ladkant i højre side bagerst.
Traileren er leveret med 3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser. Den er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg.
Den er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
Billund Express A/S blev grundlagt i 1990. De er sikkerhedsgodkendt både som transportør og underagent af Statens Luftfartsvæsen til deres luftfragtskørsel. Virksomheden har i øjeblikket flere kørende enheder og trailere i sin vognpark, hvoraf fem er udstyret med rullebaner til luftfragtkørsel. De opererer både i ind- og udland.
Artiklen er en del af temaet Trailere.