Værktøjs-tyv på spil i Nordsjælland
Klokken 8.31 tirsdag blev det anmeldt, at der var stjålet elektrisk værktøj fra en varebil, som holdt parkeret på Odsvej i Helsingør. Tyveriet var sket mellem mandag klokken 16 og tirsdag klokken 06.45, hvor indstigningen var foretaget ved at bore hul ved håndtaget i en af bilens døre.
Klokken 08.56 indløb der igen en anmeldelse om, at en ukendt gerningsperson havde stjålet elektrisk værktøj fra en varebil. Denne gang parkeret på Dageløkkevej i Humlebæk. Indstigningen var sket ved at klippe hul i en af bilens døre, og tyveriet blev foretaget mellem mandag klokken 22 og tirsdag klokken 6.30, oplyser Nodsjællands Politi.