Schmitz sælger fabrik til tankproducent
Silo- og tankproducenten GRW overtager Schmitz Cargobulls produktionsanlæg og medarbejdere i Toddin i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern. På fabrikken produceres forskellige motorkomponenter og andre dele til køretøjsopbygninger.
- Med produktionsanlægget i Tyskland styrker vi GRW-brandet og sender et klart signal om vores ambitioner i Europa. Vi kan reagere hurtigere for at opfylde specifikke kundeønsker, og med Schmitz Cargobull som partner udvide vores vifte af produkter og services, siger Gerhard van der Merwe (CEO) and Dirk Nuxoll (MD) fra GRW Europe i kor i en pressemeddelelse.
GRW-silo- og tanktrailere vil blive udstyret med telematiksystemet TrailerConnect fra Schmitz samt Rotos-aksler, som også produceres af Schmitz.
GRW er en sydafrikansk producent af tank- og silotrailere og til stede på det europæiske marked med selskabet GRW Europe. Schmitz Cargobull har siden 2017 ejet 40% af aktierne i moderselskabet GRW Holdings.
Artiklen er en del af temaet Trailere.