Nyt og flot til Ejby
Lastas har leveret en ny Kel-Berg 3-akslet gardintrailer til Vognmand Poul Pedersen, Ejby.
Vognmand Poul Pedersen, Ejby har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 3 akslet maxi flexi gardintrailer, ved Lastas i Hedensted. Vognmand Poul Pedersen, Ejby tilbyder dagdistribution af mange former for industrigods. De er dagligt landsdækkende ved full-loads og andre større partier. Derudover har de en stor læsserampe med tilhørende stor lagerhal, som man kan leje lagerplads ved. De har mange forskellige typer af lastbiler, og kan tilbyde levering med læssebagsmæk, mobilgaffeltruck og i mindre omfang levering med kran. I 2014 blev Poul Pedersen, Ejby udvidet med kranbiler, der kører med træ for staten til diverse varmeværker.
Chassis opbygning: Letvægts chassis med længdevanger opsvejst i I-profil af St.52-3, stærke tværvanger og forstærkninger, som giver meget stabilt chassis og cyklistværn i begge sider.
Gardin opbygning: Skydetag med 70% åbning, 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder, 2 stk. sandwich-stålbagdøre med plywood imellem med 2 stk. indbygget stanglukker pr. dør, bunden belagt af 28 mm hårdttræsplanker, der er TÜV-godkend til 9.000 kg, 2 x 13 stk. binderinge i kantskinne, 12 stk. kæpstokke inkl. magasin, monteret dobbelt reservehjulsophæng og leveret med luftpude i tag til vand/is.
Traileren er leveret med 3 x 9 tons BPW-aksler med skivebremser. 1. aksel er løftbar og kan hæves og sænkes afhængig af lovlig aksellast med 3 tryk på bremsepedal indenfor 8 sekunder.
Traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg.
Den nye gardintrailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.