23948sdkhjf

ATL: Brug for ny kurs i vinterudbud

Det er ikke overraskende, at Vejdirektoratets udbud om snerydning på statens veje må gå om for anden gang. Sådan lyder det fra ATL.

- Jeg vil kalde den anden annullering af udbuddet for sommerens mindst overraskende nyhed. Det står nu klart, at det mobile arbejdstidsdirektiv gælder ved skiftende kørsel, men meldingen om dette kom ud meget sent. Dermed var der stor usikkerhed op til datoen, hvor man skulle afgive sit tilbud, siger Lars William Wesch, direktør i ATL.

Vejdirektoratet har undervejs justeret en række krav til responstid, startsteder med mere.

- Det ser ud til, at man i noget højere grad har lyttet til branchen. Det var også helt nødvendigt med en ny kurs i processen, hvis tredje gang skal være lykkens gang, vurderer Lars William Wesch.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11