Ny podcast: - Idéen var sgu da god
En ny episode af Lastbil Magasinets podcast for chauffører og vognmænd er sendt ud. Den nye udsendelse ligger allerede klar i din podcast-app på telefonen - eller du kan lytte til den lige her.
I denne udsendelse taler vi bl.a. med Ole Schmidt Filskov, der var medarrangør af weekendens helt nye lastbiltræf i Danmark. Et lastbiltræf i forbindelse med markedet Kliplé Mærken i Kliplev.
- Jeg blev spurgt, om jeg nogensinde havde tænkt på at holde et truckshow sammen Kliple Mærken? Nej, det havde jeg faktisk ikke tænkt på, men idéen den var sgu da god. Så ja, det var sådan, det startede, siger Ole Schmidt Filskov, der til daglig er teknisk træner hos Scania i Horsens.
Lastbil Magasinets podcast er udgivet af Danske Transport Medier og præsenteret i samarbejde med Allison Transmission.
Du kan lytte til den sidste nye episode af Lastbil Magasinets podcast her.
Her kan du lytte til alle episoder af Lastbil Magasinets podcast. Du kan abonnere - helt gratis - på Lastbil Magasinets podcast via din podcast-app på din smartphone.