Entreprenør med ny kærre til asfalten
Bjarne Larsen har købt en Kel-Berg 3-akslet asfalt-tipkærre.
Entreprenør Bjarne Larsen ApS har lige afholdt 25-års jubilæum. De startede dengang ud med en gravemaskine og kloakopgaver, som de også kan tilbyde i dag. Med tiden har de fået syv lastbiler, der kører asfalt, sand og grus ved Skive samt Midtjylland.
Tophængslerne på kærren er flyttet ca. 180 mm frem for 10 procent ekstra åbning ved aflæsning, og fronten er afdækket med spejlblank rustfri plade.
Den er leveret med luftstyret kofanger. Kærren er videre leveret med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring. Der er monteret lift på 1. og 3. aksel. Kærren er desuden leveret med en automatisk rullepresenning.
Den nye tipkærre er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
Artiklen er en del af temaet Trailere.