Ny walking floor til Vejen-firma
Hos firmaet HB Transport ApS fra Vejen er man for nylig kommet på gaden med en ny AMT WF410 walking floor-trailer.
HB Transport har valgt at få deres nye trailer leveret med et VBK-automatpresenningssystem, som gør den daglige betjening af presningen til en leg.
Traileren er desuden leveret på 4 x BPW-aksler med tromler og medstyrbar 4. aksel.
Der er monteret liftaksel på 1. aksel, og der er integreret vægtsystem over EBS.
Indvendigt er traileren udført med 8 mm Cargo Floor-gulv system, som betjenes både manuelt og med trådløs fjernbetjening. Der er også flytbar væg monteret i traileren.
Traileren er efter ønske fra chauffør og vognmand udstyret med ekstra baklys og arbejdslys, og der er kommet et par røde lamper på i bag.
AMT walking floor-traileren er opbygget, solgt og leveret af MTDK.
Artiklen er en del af temaet Trailere.