Nyt og 4-akslet til vognmand i Aabenraa
Niels Lautrup Christiansen A/S har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 4-akslet gardintrailer med truckbeslag i bag ved Lastas i Hedensted.
Vognmandsfirmaet Niels Lautrup Christiansen A/S blev grundlagt i 1996. De tilbyder mange typer transportopgaver af f.eks. maskin- og godstransport, specialtransport og kranopgaver med kran fra 22 - 140 tonsmeter samt container med salg og udlejning. De løser opgaver lokalt såvel som internationalt, dvs. i Skandinavien/Europa med speciale i Tyskland og Sverige. Derudover har de 2.000 m2 aflåst lagerhal og 12.000 m2 udendørs lagerplads, som er placeret meget centralt umiddelbart syd for Aabenraa med let tilgængelig adgang til motorvejsnettet.
Chassis opbygning: Letvægts chassis med længdevanger opsvejst i I-profil af St.52-3, stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis, cyklistværn i begge sider og truck-beslag i bag.
Gardin opbygning: Skydetag, monteret 400 mm hævetag i venstre side, 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder, 13 par 2.500 kg surringsringe, 3 x 6 stk. kæpstokke huller, 12 stk. kæpstokke i magasin og bunden er belagt med 28 mm hårdttræsplanker der er 9.000 kg TÜV godkendt.
Traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser.
1. aksel er løftbar og 4. aksel er selvstyrende.
Traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg.
Den nye gardintrailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.