Sydøstjyllands Vognmandsforening holdt i weekenden generalforsamling, og formand Per Rasmussen nåede vidt omkring i sin beretning, som vi bringer et udpluk af:

- Efter at EU's vejpakke med kravene om danske chaufførlønninger på danske veje blev sat i gang, skulle social dumping være en saga blot. Det skulle stille danske vognmænd bedre i konkurrencen med både østeuropæiske transportfirmaer og danske firmaer med østeuropæiske eller i nogle tilfælde illegale og endnu mere østlige chauffører. Vi er så herhjemme blevet hinandens værste fjender, eftersom alt for mange vognmænd ikke lønner efter overenskomsten. Men det er jo lige så meget social dumping, som når udenlandske chauffører kører til alt for lave lønninger på de danske veje. Jeg kender eksempler på, at danske chauffører reelt aflønnes med under 100 kr. i timen. Og det er ikke kun vognmænd uden overenskomst, der betaler for lidt. Det kan også være organiserede vognmænd med overenskomst. Jeg kan så undre mig over, at chaufførerne accepterer de alt for lave lønninger, for de kan jo sagtens finde et andet job til en ordentlig løn, sagde Per Rasmussen.

- Et af de helt store problemer for os er jo mangel på arbejdskraft, fordi alt for få unge tager en erhvervsuddannelse. I oktober 2021 manglede over halvdelen af de danske transportvirksomheder arbejdskraft. Derfor synes vi, at vi skal genindføre erhvervspraktikken i de ældste klasser i folkeskolen og samtidig kraftigt opfordre virksomhederne i transportbranchen til at tage praktikanterne ind og give dem et positivt billede af, hvad man kan få ud af at tage en erhvervsuddannelse. Det er jo der, de første og altafgørende valg skal træffes. Hvad skal jeg efter folkeskolen. I alt for mange år har automatsvaret været. Jamen det bliver så gymnasiet.Vi kan også gøre os selv en tjeneste ved at tale transporterhvervet op og ikke altid være negative over forholdene i branchen.

- En ting, der ikke gør chaufførmanglen mindre, er EU’s arbejdsmiljøregler om maximum ugentlig arbejdstid på 48 timer i gennemsnit. Det har været meget oppe at vende i den sidste tid. Der er ikke ændringer i reglerne, men Danmark er blevet irettesat af EU, at de ikke kontrollerer reglerne godt nok. Det har hidtil været arbejdsmarkedets parter, der har kontrolleret reglerne, men nu bliver det Færdselsstyrelsen. Der bliver ikke tale om dobbelt kontrol, da Færdselsstyrelsen har udtalt, at det ikke er rimeligt.

- Jeg må ikke opfordre til prisstigninger, for så kommer jeg i fængsel, men en stor bekymring i de seneste måneder har naturligvis været dieselprisernes himmelflugt. Her skal vi alle sammen huske på at regne prisstigningerne ind i vores transportpriser. Ellers snyder vi os selv. Og her har jeg lyst til at tilføje. Vi skal huske ikke at blive bange for os selv, når vi skal fortælle, hvad vores ydelser koster. Vi må ikke snyde os selv ved at dumpe priserne af frygt for at miste en ordre, hvad enten det er en enkeltydelse eller en stor, fast kunde, der skal have fornyet sin kontrakt.

- Regeringen fremlagde så i april sit udspil til en ny infrastrukturplan, Danmark Fremad, som planen hedder. Vi har i mange år foreslået udvidelser af det danske motorvejsnet, fx, at Fynske Motorvej bør udvides på strækningen syd om Odense. Det arbejde er i fuld gang. Vi ønsker også kapaciteten på E45 i Østjylland øget. Det er også med i infrastrukturplanen. Med den udvikling der er i logistikbyggerier i og omkring Horsens, siger det sig selv, at E45 bliver mere befærdet af tung trafik. Det har for længe været en sag, der er blevet syltet.

- Kattegatforbindelsen, Hærvejsmotorvejen og en ny forbindelse over Limfjorden er også nævnt i planen, men det bliver en kamp at få dem gennemført, da der for tiden er meget modstand mod disse forbindelser af miljømæssige årsager. Jeg vil ikke gå nærmere ind i disse diskussioner, men blot nævne, at der altid har været modstand mod nye motorveje og broer, men alle er glade for dem, når de står færdig. Tænk, hvis vi ikke havde Storebæltsbroen.

- I juni indgik regeringen så en historisk bred aftale om infrastrukturen. De røde partier får tog og cykelstier, de blå partier får asfalt og veje. Og godstransporten får bedre arbejdsbetingelser. Der går rygter om, at infrastrukturplanen skal genforhandles, da der mangler penge på grund af Corona og krigen i Ukraine. Vi må fastholde vore politikere på, at planen skal holdes, da vi ellers vil køre for meget i kø, til skade for både os selv, vore kunder og miljøet..

- De nye skrappe miljøzoneregler har fået mange vognmænd til at sælge deres ellers fine Euro5- lastbiler før planlagt for i stedet at investere i nye Euro 6 lastbiler, som lever op til reglerne. Absurd, mener vi. 1. januar 2022 er reglerne nok en gang blevet skærpet. Nu må kun Euro-6-lastbiler eller biler med eftermonteret partikelfilter udføre arbejde i København/Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense. Også forud for denne skæringsdato planlagde mange vognmænd i årets løb at skifte ud i lastbilflåden for fortsat at kunne arbejde i de største byer. Vi mener, det koster på klimaet at skrotte. Filtre er der ingen vognmænd, der tror synderligt på. De er alt for dyre at eftermontere. På nogle lastbiltyper er det umuligt. Og efterfølgende kan man ikke få noget for dem, når lastbilen engang skal sælges. Miljøforbedringen ville være kommet af sig selv i løbet af fem-syv år. For så ville de biler være væk, der skaber problemet. I stedet fik vognmændene 1-1 ½ år, hvilket er alt for kort en tidshorisont. Men pas på, hvis I alligevel kører ind i miljøzonerne med en Euro 5. Der kommer en regning i E-boks på 12.000 kroner, da de har fået nummerpladescannere ved indkørslen til miljøzonerne.

- Det havde holdt hårdt at finde acceptable løsninger på kravene i miljøzonerne, men i marts måned efter gentagne henvendelser fra DTL, var der faktisk forbedringer på vej. Forskellige dispensationsmuligheder og en såkaldt klippekortsordning blev indført for at tage toppen af udfordringerne. Det skulle hjælpe en lang række specialkøretøjer, der ikke umiddelbart kan få eftermonteret partikelfiltre, og som var kommet i voldsom klemme. DTL og Kran Blok Erfa havde da gennem længere tid lagt arm med myndighederne om acceptable løsninger.