Tre biler stødte sammen ved udbrændt lastbil
Torsdag kl. 13.18 skete der et færdselsuheld på Jegstrupvej i Hasselager, i forbindelse med at en udbrændt lastbil spærrede højre vognbane, oplyser Østjyllands Politi.
Tre biler holdt bag ved lastbilen og ventede på at kunne køre forbi, da de kørte sammen i et harmonikasammenstød. Der skete umiddelbart kun mindre materiel skade ved sammenstødet.