Godt udstyret Volvo FH16 til Jørgensens Total Entreprise
Volvos flagskib FH16 750 blev forleden leveret til Jørgensens Total Entreprise.
Her er sat mange krydser på udstyrslisten som bl.a. adaptive LED-forlygter, Komfort-førerhuspakke, Udsynspakke++, lædertrim, My Truck, 3 stk. digitalkamera samt navigation.
Motoren er den største med 750 hk og hele 3.550 Nm. For at overføre kræfterne til vejbanen er der monteret en forstærket udgave af I-Shift gearkassen med overgear.
Bilen er solgt af Peter Dahl og leveret af Volvo Truck Center i Aalborg.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.