Tungvognscenter Øst inviterer til orienteringsmøde om studenterkørsel
Tungvognscenter Øst afholder orienteringsmøde lørdag 7. maj 2022 kl. 10.00 – 13.00 vedrørende politiets kontrol af eksamenskørsel.
Formålet med orienteringsmødet er at give indblik i politiets kontrolpunkter, således at eksamenskørsel 2022 kan gennemføres for studenterne på en sikker og forsvarlig måde.
Der vil ske gennemgang af:
- Resultatet af eksamenskørsel 2021
- Krav til chaufføren
- Krav til at køretøjet er i lovlig og forsvarlig stand og opfylder den angivet krav i bekendtgørelse om indretning og udstyr for køretøjer der anvendes til studenterkørsel, optog mv.
- Krav til dokumentation, som skal medbringes under kørsel.
- Krav til at eksamenskørsel sker i overensstemmelse med bekendtgørelse om eksamenskørsel, optog, mv - Køre- og hviletidsbestemmelserne.
I forhold til corona henvises der til Sundhedsstyrelsens generelle retningslinjer vedrørende forebyggelse af smitte og evt. symptomer.
Tid og sted for afholdelse:
Lørdag den 7. maj 2022 - Kl. 10.00 – 13.00 – dørene åbnes kl. 09.30.
Kantinen på Agenavej 29, 2670 Greve.
Der er begrænset antal pladser.
Der serveres kaffe under mødet.
Tilmelding skal ske til email:
nst001@politi.dk senest mandag den 1. april 2022 kl. 12.00.
Tilmelding er først gyldigt ved bekræftelse.
Bemærk: Ved tilmelding skal navn og fødselsdato oplyses.