23948sdkhjf

Rekordstor tilgang hos Leasing Fyn

Leasing Fyns tilgang af nye leasingaftaler og lån i 2021 var den største nogensinde i virksomhedens 38-årige levetid.

Leasing Fyn indgik således i 2021 nye leasingaftaler og lån for i alt 1.097,5 mio. kr., hvilket i forhold til 2020 var en fremgang på 127,1 mio. kr. svarende til en vækst på 13%.

- Den flotte stigning i leasingaftaler og lån skal ses på baggrund af en øget efterspørgsel efter finansiel leasing, herunder leasingfinansiering af grønne investeringer, siger direktør for Leasing Fyn Kurt Madsen.

Det samlede regnskab for 2021 viser også positive tal hos Leasing Fyn. I 2021 opnåede Leasing Fyn et overskud før skat på 29,9 mio. kr., hvilket er en fremgang på 9,8 mio. kr. i forhold til 2020.

Den store efterspørgsel på leasingaftaler betyder, at Leasing Fyn udvider bemandingen på Sjælland, hvor man har ansat en ekstra finansieringskonsulent, der specifikt skal rådgive Leasing Fyns mange kunder indenfor transport- og industribranchen om leasingfinansiering.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063