23948sdkhjf

Ny maskintrailer til Sejer & Sønnichsen

Sejer & Sønnichsen A/S er for nylig kørt fra Lastas i Hedensted med deres nye Kel-Berg 4-akslet maskintrailer med udtræk.

Sejer & Sønnichsen A/S har mere end 60 års erfaring inden for transport og er vokset til at have 14 lastvogne og 16 faste medarbejdere. De har gennem årene opbygget sig en bred viden inden for de forskellige transportområder i branchen. De kører bl.a. med ferske huder, stykgods transport, kørsel med tiptrailer, specialtransport, tanktransport, industrirenovation, walking floor trailer, cyklonsand/kosand og maxicontainere mv.

Chassis opbygning: Centralvange i opsvejst højstyrkestål, kraftigt chassis som er egnet til tung belastning, bunden af 38 mm planker lagt på langs med ståldørkplade over akslerne, 2 stk. dobbelte hydrauliske ramper med hydrauliske ekstraramper, 6.000 mm udtræk med 500 mm stop, 2.000 mm hævedæk, 2x7 stk. 12 tons surring i kantramme på lad, 2x4 stk. 4 tons surring i kantramme på repos, 2x8 stk. kæpstokhuller i kantramme på lad, 2x4 stk. kæpstokhuller i kantramme på repos, 16 par 3.000 mm forbrednings holdere, værktøjskasse i venstre side, monteret åben strøkasse og kæpstokmagasin i højre side.

Traileren er leveret med 4 x 12 tons BPW-aksler med tromlebremser og er selvstyrende på 3. og 4. aksel.

Trailerens totalvægt er på 48.000 kg og som blokvogn på 72.000 kg.

Den nye maskintrailer med udtræk er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094