Jubilaren Jørgen forkæler sig selv med en flot trækker
Vognmand Jørgen Christensen fra Pjedsted kunne fejre 25-års jubilæum 21. november 2021, og i gave til sig selv skulle han have den bil, han altid havde ønsket sig.
Bilen blev leveret her i lørdags, hvor Jørgen Christensen var vært med lidt godt til ganen.
Bilen er leveret i kundens velkendte farver, hvor det er Noer-Lak i Vamdrup, der har stået for lakering. Chassisopbygning er udført af Øgaard Lastvognsopbyg & Hydraulik i Ejstrupholm med fuld dørk plade inklusive alucering. FIX Autopolstring i Hedensted har forkælet bilen indenfor. Henning Jæger i Egtved har stået for skrift.
Lastbilen er med turbocompound-motor med 500 hk og 2800 Nm inklusive I-Save-brændstofpakke samt 2,47 gearing, fuldt sikkerhedsudstyr, inklusive ACC med adaptiv fartpilot, udsynspakke++ med adaptive LED-forlygter samt blindvinkelkamera i sidedisplay.
Bilen er solgt af Thomas Poulsen fra Autohuset Vestergaard i Kolding, og endelig klargøring af foretaget af firmaets opbyggerteam i Kolding.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.