Fart på leveringerne i Hanstholm
Hos vognmand Thomas Søgaard i Hanstholm er der fart på - så meget at vognparken på pt. 12 trækkende enheder og mere end dobbelt så mange trailere har vokseværk. Senest kom der i starten af januar en ny Scania R 500 A6x2/4 twinsteer-trækker til, og i den kommende tid får den følgeskab af endnu flere nye Scania.
- Vores flåde består af lidt af hvert. Vi har både Iveco, DAF og MAN. Men flest Scania, siger vognmanden.
Thomas Søgaard har arbejdet med lastbiler hele sit professionelle liv - først som uddannet Iveco-mekaniker, derefter i 10 år som chauffør og de seneste fire år som vognmand, efter at have overtaget forældrenes forretning.
Inden længe får vognmanden endnu en R 500, og senere i 2022 og starten af 2023 får firmaet i alt fire af den nye Scania Super-model med 460 hk motor. Bilerne kører Danmark tyndt og lidt internationalt med især fisk og fiskeprodukter under navnet T. Søgaard Logistics A/S.
Den nye Scania – og de kommende – leveres af Stiholt v/Lars Pedersen.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.