23948sdkhjf

Slog et slag for flere kvinder bag rattet

Der var mulighed for at hente inspiration, spejle sig i rollemodeller og netværke, da ITD lørdag holdt kvindenetværksdag målrettet kvinder i transport- og logistikbranchen.

Der er nu skabt masser af ambassadører, som kan anbefale branchen til andre kvinder. Da det er en branche med akut mangel på arbejdskraft, må det være et oplagt fokusområde for den nyudnævnte transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen, mener man hos ITD.
 

Op mod 100 debatlystne kvinder deltog i netværksdagen på Hindsgavl Slot i Middelfart.

På netværksdagen satte ITD fokus på de mange, dygtige kvinder, der holder Danmark kørende, og vil skabe et værdifuldt netværk, som kan bidrage til at tiltrække og fastholde kvinder i erhvervet. TV-vært Lene Beier guidede deltagerne godt gennem dagen, og hun var imponeret over de seje kvinder i salen.

- Jeg kan ikke engang bakke med en trailer, og jeg er fra Skive, lød det muntert fra Lene Beier.

Barrierer skal fjernes
ITD’s politiske chef, Henriette Kjær, lagde ud med et par nedslag i arbejdet fra ITD’s kvindepanel og gav en status på, hvordan det står det til med kvinder i vejgodstransporten. Eksempelvis er der kun to procent kvinder blandt danske chauffører, og det skyldes blandt andet en række barrierer.

- Nogle af barriererne er tonen i branchen, balancen mellem arbejds- og privatliv og fordomme om kvinder i transportbranchen. Det kan ikke passe, at kvinder skal bevise sig selv hele tiden. Når de har fået jobbet, er det selvfølgelig, fordi de kan klare det, pointerede Henriette Kjær.

Også mange gode ting i branchen blev fremhævet flere gange i løbet af dagen: Varieret hverdag, stort ansvar, høj grad af frihed og en samfundsmæssig vigtig rolle.


Senere fulgte debat blandt repræsentanter fra ITD-medlemsvirksomheder og debat blandt kvindelige elever, og der blev lyttet.

En kvinde, der er kommet til tops i en mandeverden, er Laila Petersen, der som COO er en del af ledelsen hos Barfod Transport A/S. Laila Petersen, der i øvrigt vandt medarbejderprisen i 2018 i forbindelse med ITD’s kåring Danish Transport Award, fortalte om, hvordan hun har banet sig vej i transportbranchen.

- Jeg vil opfordre til dialog i branchen for at forbedre forholdene og indrette arbejdsdagen, så den passer til begge køn, påpegede Laila Petersen.

- Jeg lytter mig til, at der er behov for at skelne mellem mænd og kvinder – det kan være i forhold til arbejdstider, arbejdstøj og andet. Jeg tror, vi skal blive bedre til som virksomheder at tage individuelle hensyn, og at vi kommer til at gøre op med, at det nødvendigvis er en livsstil at være chauffør. Vi skal starte tidligt med at fortælle de gode historier. Og så skal vi selvfølgelig justere de steder, det er nødvendigt, mente Elsebeth Wegeberg, Group HR Manager, Anders Nielsen & Co A/S.

Og driftsdirektør Marc Ahrenfeldt Jeel fra Dantra A/S så en værdi i større mangfoldighed.

- Jeg synes, dynamikken mellem mænd og kvinder er vigtig i forhold til at skabe bedre resultater. Derfor er der brug for diversitet på arbejdspladsen, understregede Marc Ahrenfeldt Jeel.

n.

Til sidst var der catwalk med arbejdstøj til kvinder. Arbejdstøjet kunne efterfølgende tages i nærmere øjesyn og prøves på.

Det var anden gang, ITD afviklede kvindenetværksdag, og der er forventning om at gentage succesen næste år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073