Walking Floor til Bulk Transport
Bulk Transport A/S har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg/Knapen 4-akslet Walking Floor trailer ved Lastas i Hedensted.
Bulk Transport A/S blev etableret i 2018 af Meldgaard Gruppen og Allan & Jesper A/S, der er 2. generation af to solide familievirksomheder, og har dermed fået vognmandskørsel ”ind med modermælken”. De disponerer over forvogn/hænger, suge-/blæsebiler, tiptrailere, Walking floor og truck-trailere til palle leveringer og tilbyder alt indenfor vognmandskørsel og læsning med egen læssemaskine af foderstoffer, træpiller, jord og sand, alt efter behov.
Chassis opbygning: Opbygget på et selvbærende stålchassis, kongeboltkonstruktion er svær/stabil stålprofil, aluminiums-hjælperamme for selvbærende konstruktion for mindre egenvægt og større volumen og cyklistværn i begge sider.
Kasse opbygning: Siderne er 3/2 mm tyk og 600 mm brede aluminiums- sider som er fuldsvejst indvendig, special overkantsprofil med løbeskinne for aluminiums skillevæg som har frigang over bund på ca. 100 mm, Cargo Floor CF 500 SL-C bundsystem med 8 mm alu. bundbrædder i glat udgave med CF betjening, bagdøre i alu.profiler med 3-trins stige under, monteret kost- og skovlbeslag og plastværktøjskasse i venstre side foran aksler samt 3 mtr. stige og stop- klodser, leveret med mandskabslem i fronten, med alm. rullepresenning og 4 stk. røde markeringslamper i tagvange i bag.
Traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser. 1. aksel er hævbar og 4. aksel er selvstyrende og har en tilladt totalvægt på 48.000 kg.
Den nye Walking Floor trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.