23948sdkhjf

Lastbilulykke: Ingen tilskadekomne, men buschauffør måtte behandles for chok

Tidligt tirsdag morgen fik politiet melding om, at en lastbil var forulykket og kørt af vejen ind i et skovområde, hvor et træ var ramt og væltet ud på vejen.

På uheldsstedet traf politiet den uskadte, 53-årige lastbilchauffør fra Haslev, der selv var kommet ud af den forulykkede lastbil.

Der var ikke andre trafikanter direkte involveret i ulykken, der skete, da den 53-årige havde ført lastbilen ad Hovedvejen i nordøstlig retning mod Roskilde. Af ukendte årsager havde han mistet kontrollen, så lastbilen var kørt over den modsatte kørebanehalvdel og af vejen ind i et skovområde vest for Hovedvejen. Herved havde en modkørende bus været tæt på at kollidere med lastbilen, så buschaufføren efterfølgende måtte behandles for chok.

Politiets undersøgelser af lastbilens tachograf viste, at lastbilen havde kørt inden for den tilladte hastighed på uheldstidspunktet.

Redningsberedskabet fik ryddet træ og grene væk fra cykelsti og kørebane, så vejen var stort set farbar ingen fra klokken 7.35.

Vognmandsfirmaet ville sende en anden lastbil til uheldsstedet for omlæsning af godset på den forulykkede lastbilen, inden denne kunne bjærges.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078