En ny slamsuger til Gundsø
En ny Volvo FMX500 8x4, opbygget af Bucher Municipal med slamsugeraggregat model FlexLine C130, 13 m3 tank, 170 bar Uraca-spulepumpe, CVS-vakuumpumpe type Vacustar 1600, 180 m 1” spuleslange, kassetteafvanding for og bag stempel samt fældbar sugeslangetromle, som er hydraulisk betjent, er sendt afsted til Gundsø Entreprenør Forretning.
Af øvrigt udstyr kan nævnes 500 hk-motor, 12 trins I-Shift-gearkasse, Globetrotter-førerhus, tandem-bagaksel og elhydraulisk-styret løbeaksel, luftaffjedring på alle aksler, Volvo Dynamisk Styring mv.
Lastbilen er leveret med Volvo Dynafleet flådestyringstjenester (automatisk download af chaufførtider/kørehviletid) samt tjenesten Brændstof og miljø (overvågning samt rapportering af brændstofforbrug og effektivitet).
På billedet ses indehaver og direktør Rene Vesterlyng, og til højre er det chaufføren Brian, som skal køre den nye slamsugerlastbil.
Bilen er leveret af Claus Hofman fra Volvo Truck Center Taastrup.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.