Ny lastbilformand: 2022 bliver et afgørende år
- 2022 bliver et afgørende år på vejen mod CO2-neutral vejgodstransport, siger Martin Lundstedt, som forleden blev valgt som formand for de europæiske lastbilfabrikkers afdeling af organisationen ACEA, de europæiske bilproducenters brancheorganisation.
- Batterielektriske lastbiler er allerede på vej i stort antal, og brintlastbiler vil følge kort efter. Men vognmænds mulighed for at investere i CO2-neutrale lastbiler er direkte knyttet til tilgængelighed af det rette lade- og tank-netværk. Desværre mangler denne infrastruktur næsten fuldstændig i dag, siger Martin Lundstedt.
ACEAs afdeling for lastbilfabrikker vælger en ny formand hvert år. Martin Lundsted fra Volvo Group afløser Martin Daum, topchef for Daimler Truck.