- Jeg er en af dem, som fik nok
Kommentar til dette indlæg:
Jeg er en af dem, der fik nok. Opvokset i faget, derefter faglært chauffør og var meget glad for det at være chauffør.
Men mængden af regler og udsigten til at have penge med på arbejde for selv små fejl blev bare for meget.
Havde en sag, hvor en spritbilist påkørte min lastbil, og nærmest pr. automatik var jeg skyldig. Den offentlige anklager mente, at jeg selvfølgelig skulle af med kørekortet, når nu man er involveret i et alvorligt trafikuheld. Blev frikendt (fik en bøde alligevel), overvejede min fremtid og forlod branchen.
Chauffører er blevet jaget vildt, men ingen taler deres sag og ingen gør noget. Jeg var med i blokaden 96´,og det er den eneste gang, jeg kan huske, at offentligheden interesserede sig for chauffører.
Michael Elkjær
Højagervej 3
4632 Bjæverskov