23948sdkhjf

- Dårlig information

Kommentar til denne artikel:

Jeg kører over Storebælt hver dag to gange. Først fra Sjælland med tom vogn (Volvo FM 330 forvogn), og senere fra fyn med læs på. Og jeg oplever, at hver gang skiltene er tændt på motorvejen, at det er en vurdering, man selv skal tage, da skiltene ikke oplyser om vindstyrken eller vindretningen.
Vindretningen kan man så nogenlunde få en fornemmelse af ved at kigge på vindposerne på selve broen, men da er det jo for sent at fortryde, fordi man nu befinder sig på selve broen uden anden mulighed end at fortsætte og håbe på det bedste. Og jeg tror simpelthen, at den mangelfulde information er direkte medvirkende årsag til, at vi ser køretøjer, der vælter eller kommer i kraftig slinger.


Man kan søge info på Storebaelt.dk, som oplyser, at gult blink skilte og vindposer er tændt ved 10 m/s. Ved 15 m/s stiv kuling og tværvind sætter man hastigheden til 80 km/t, og endelig ved 20 m/s stormende kuling og tværvind nedsættes hastigheden til 50 km/t. Men for at få disse oplysninger, inden man kører ud på broen, er man nødt til at tjekke Storebaelt.dk, for der er ikke nogen info om dette på de skilte, der er på motorvejen. Hastighedsbegrænsningerne ser man først, når man er kørt ud på broen, og igen uden nogen mulighed for at fortryde eller vende om.

Jeg har tilmeldt mig SMS- info, men har til dato aldrig modtaget en eneste besked fra Storebælt. Flere gange har jeg været på Q8-tanken ved afkørsel 43 Korsør for at søge info, hvis der er advarsel om stærk vind på broen, men har indtil nu ikke fundet noget, som kunne informere mig om andet end kaffe og pølser. Og når man har spurgt personalet på omtalte tank, så siger de, at der ikke findes nogen info om broen hos dem. Jeg kan ikke udtale mig om Monarch på Fynsiden da jeg aldrig har været der.

Det vil altid være op til chaufføren at vurdere, om et køretøj er vindfølsomt, står der på Storebaelt.dk. Fuldstændig rigtigt. Jeg kunne ikke være mere enig. Men der er bare ingen info fra storebaelt.dk om vindstyrker og retninger, så man kan lave den vurdering.

Jeg er dansker og læser glimrende, men når jeg kigger på lystavlerne på motorvejen, så har jeg kun i et tilfælde set, at det stod på både dansk og på engelsk. Det er simpelthen for ringe, da jeg erfaringsmæssigt ved, at mange af vores udenlandske kollegaer ikke kan hverken dansk eller engelsk. Man kunne måske tilføje/bruge en form for piktogrammer for at gøre det forståeligt for alle dem, der kommer fra LV,RU,BG,LT.PL,D  osv. Listen er lang.

Det er en af de største broer i verden, som har den dårligste information i verden. Og nu har man så ændret fraråder til forbudt, men det ændrer ikke en tøddel i forhold til køretøjer, der vil komme galt afsted, så længe man ikke følger op med bedre international oplysning og skiltning på lystavler og lignende, før man kører ud på broen.

Alle, uanset nationalitet, kan forstå et piktogram med et køretøj, der er væltet, og en oplysning om vindstyrke og vindretning, i stedet for en intetsigende tekst, og gøre en af verdens største broer til en af verdens bedste broer ved at opdatere med bedre info om vejr og vind.

Som forholdende er på nuværende tidspunkt, er Storebælt selv medskyldige i, at der sker ulykker på broen.

Ryan Knudsen
Egebjergvej 378
4571 Grevinge

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.137