Nyt 4-akslet grej til kurérfirma
BH Transport ApS har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 4-akslet tip-trailer på 61,5 m3 ved Lastas i Hedensted.
B.H Transport er et 100% dansk ejet, velrenommeret kurérfirma, som tilbyder kurérkørsel for virksomheder i både Danmark og Europa. De startede op i 2006 og har domicil i Nykøbing Falster.
Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i boks-profil af QSTE690, stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis og cyklistværn i begge sider.
Kassens opbygning: Udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk aktiveret låsemekanisme. 3/2 vejs ventil monteret for automatisk styring af låsemekanismen, sider fremstillet i 40 mm alu. profiler 2,5 mm indv. og 2,0 mm udv., bunden er forstærket med alu. tværvanger i u-profil, skrå frontvæg af 5 mm alu. plader forstærket med, kraftige alu. profiler, 15 mm kunststofbund monteret på alu. bund, automatisk rullepresenning, monteret stige i venstre side, samt kost- og skovlbeslag, arbejdsplatform i galv. stål med sikkerhedsgelænder, monteret på chassis og kornlem monteret i bagklap.
Traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW lufta jedring, samt med hæve/sænkeventil. 1. og 4. aksel er løftbar og 4. aksel er selvstyrende. Traileren har en tilladt total-vægt på 48.000 kg.
Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
Artiklen er en del af temaet Trailere.