23948sdkhjf

HV-Transport bør bruges som inspiration i ny lovgivning

Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, besøgte transportvirksomheden HV-transport i Herning for at høre mere om virksomhedens indsats for at gøre transporten grøn. På den måde vil Europa-parlamentarikeren samle inspiration til arbejdet med den nye lovgivning for vedvarende energi i EU. Niels Fuglsang sidder i Europa-Parlamentets Energiudvalg centralt placeret i forhandlingerne om EUs nye lovgivning om vedvarende energi og energieffektivitet.

Danmark er bagud

HV-transport har tidligere i år vundet DTL og Jyske Finans ”Den Grønne Transportpris” for deres anvendelse af biogas som grønt brændstof i deres lastbiler. Med på besøget var også Birger Olesen fra virksomheden Bigadan, der har specialiseret sig i at omdanne gylle til biogas. Han kunne fortælle Niels Fuglsang om de aktuelle udfordringer i forhold til at få biogassen ind på markedet.

- Danmark er desværre noget bagefter vores nabolande, når det kommer til brug af biobrændstoffer. Faktisk bruger vores svenske naboer ti gange så meget biobrændstof end i Danmark, tilføjer Birger Olesen fra Bigadan.

Niels Fuglsang siger:

- Det var enormt spændende at se, hvordan man hos HV-transport i Herning går foran på den grønne transport. På sigt mener jeg, at vi skal bruge grøn brint for at gøre lastbilbranchen grøn. Men indtil vi er i mål med det, har vi brug for biogas.

- I den nye lovgivning for vedvarende energi, som vi forhandler netop nu i Europa-Parlamentet, bør vi lade os inspirere af erfaringerne fra HV-transport og stille større krav til brugen af biogas i transportsektoren. En omstilling til en grønnere transportsektor vil have stor indvirkning på EU’s klimamål, men også lokale arbejdspladser og innovation. Jeg vil gerne vise mine kolleger i EU, at det ene ikke udelukker det andet, siger han.

Dyrere end diesel 

En lastbil på biogas kan køre 60.000 kilometer eksempelvis med gylle fra 75 køer eller madaffald fra fem discountsupermarkeder. Det sparer mellem 50-150 ton CO2. Det er lige så meget som den CO2, op til 50 personbiler på diesel årligt udleder. Biogasanlæggene omdanner affald og husdyrgødning til energi og sparer klimaet for store CO2-udledninger og er dermed en vigtig faktor i omstillingen af Danmark til et bæredygtigt samfund.

HV-transport har flere gange haft politikere på besøg. Herning-virksomheden undrer sig nemlig meget over, at deres grønne biogas-brændstof koster 25 procent mere end sort diesel-brændstof på grund af de snørklede afgiftsregler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094