23948sdkhjf

Ford Trucks starter salget i Frankrig

De tyrkiske lastbiler fra Ford Trucks kommer nu også til salg på det franske marked. På udstillingen Solutrans, der slutter lørdag, markerer Ford Trucks sin etablering med salgsforhandling i Frankrig.

Salget skal ske gennem selskabet F-Trucks France, som er et joint venture mellem Groupe Maurin, Groupe DMD og Groupe Amplitude, som er velkendte aktører i den franske bilindustri.

Ford Trucks’ plan er at åbne 25 salgslokationer i Frankrig i løbet af 2022.

I forbindelse med lanceringen offentliggjorde Ford Trucks aftalen om at levere 60 modeller af Ford F-Max-serien til det store franske transport- og logistikfirma Combronde Groupe.

Ford Trucks’ stærkeste kort på det europæiske marked er F-Max, som vandt titlen som International Truck of the Year 2019. Der er tale om en 4x2 trækker med 500 hk, udviklet og produceret af Ford Trucks i Tyrkiet.

Ford Trucks har etableret servicenetværk over hele Europa, og salgsnetværket er på plads i Øst- og Sydeuropa, samt bl.a. Tyskland, Belgien, Luxembourg og Frankrig. Næste mål er angiveligt Holland, og til Lastbil Magasinet har Ford Trucks, at Danmark følger i 2022. TIP Trailer Services er allerede udpeget som servicepartner for Ford Trucks i Danmark.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152