23948sdkhjf

Chauffør mistede herredømmet over grisetransport ved Harlev

Torsdag kl. 12.40 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej ved Harlev. Det oplyser Østjyllands Politi.

En grisetransport kom kørende ad motorvejen i sydgående retning, da den 32-årige mandlige fører, formentlig på grund af et punkteret fordæk, mistede herredømmet over lastbilen og påkørte autoværnet.

Det medførte, at der blev kastet vragdele og dele af autoværnet ud i vognbanerne i både sydgående og nordgående retning. Der skete ingen skade på hverken chauffør eller dyr, men uheldet gav en del forsinkelser i trafikken, da vognbanerne måtte lukkes af, mens oprydningsarbejdet stod på.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13