Hver tredje solgte lastbil er nu en Volvo
Volvo er stærkt på vej tilbage som det foretrukne lastbilmærke blandt danske vognmænd. Efter Scania i nogle år har været markedsleder for tunge lastbiler over 16 ton, så ser det ud, at Volvo i 2021 igen kan sætte sig på den trone.
Efter årets første 10 måneder har Volvo indregistreret 1085 tunge lastbiler på danske nummerplader – og det er mere end 100 flere end nr. 2, Scania. Det svarer til, at hver tredje nyregistrerede lastbil i år har været en Volvo.
Registreringstal for nye danske lastbiler over 16 ton i 2021 (til og med oktober):
Volvo 1085 (32,8%)
Scania 978 (29,5%)
Mercedes 505 (15,3%)
MAN 478 (14,4%)
DAF 115 (3,5%)
Iveco 108 (3,3%)
Renault 39 (1,2%)
Dennis Eagle 4 (0,1%)
Kilde: De Danske Bilimportører
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.