Kommentar til dette indlæg:

Nu er det så bare, jeg fristes til at spørge, hvor mange ledige langtidsledige er det nu lige, vi har?

Jeg kender firmaer, der får ansat nye folk, som møder ind mandag. Nogle er gået igen til middag, andre er der to dage. Så er udsagnet, at det her gider de ikke, så vil de hellere gå på understøttelse.

Så kunne man jo gøre som i mine unge dage. Der stillede man op til kontrol hver dag inden kl. 07.00 og fik sit stempel, og gud nåde dig, hvis du gik og fuskede, så var kassen lukket.

Kom man som mig et par gange kl. 07.01, ja, så var det bare for sent, ingen penge for de dage, så kunne man sgu lære at komme til tiden.

Det, vi mangler, er lidt gammeldags kæft, trit og retning. Men åh nej, så for de jo psykiske problemer. Det fik man sgu ikke i mine unge dage, der fik man penge, hvis man passede sit arbejde, og var man utilfreds, kunne man bare finde noget andet, men man skulle ikke regne med understøttelse.

Så tag nu lige at stram kæden, og send alle de samfundsnassere ud at arbejde for pengene, ellers så luk kassen.

Nu kan det jo godt være, at så kommer den sædvanlige sang: ja, men de er jo slet ikke egnede til at arbejde, nå ja, men når de bliver sultne nok, så egner de sig snart bedre.

Nej, vi er ved at drukne i vores eget velfærd.

Jeg er selv 68 år og har arbejdet, siden jeg var 12 år. Og jeg er glad for det.

Niels Jørgen Nielsen
Lyrevej 8, Vorup
8940 Randers