23948sdkhjf

Lastbil bankede ind i personbil, autoværn og væltede

Torsdag kl. 14.24 skete der et færdselsuheld i krydset Drammelstrupvej/Aarhus Landevej i Tirstrup ved Ebeltoft, oplyser Østjyllands Politi.

En 46-årig bulgarsk lastbilchauffør kom kørende ad Aarhus Landevej, da han på grund af uopmærksomhed og manglende afstand til forankørende overså en bil ført af en 42-årig mand, der holdt stille og afventede modkørende trafik, før han kunne svinge til venstre.

Lastbilchaufføren kørte ind i den forankørende bil og påkørte efterfølgende autoværnet, hvorefter den væltede. Lastbilen fik dog lov til at blive liggende og blev først bjerget i løbet af aftenen og natten, hvor det forstyrrede trafikken mindst muligt.

Der skete umiddelbart ingen alvorlig personskade som følge af uheldet, men den 46-årige bulgarske lastbilchauffør blev sigtet for ikke at have holdt tilstrækkelig afstand til forankørende og for manglende agtpågivenhed og fik en straksbøde på 2.000 kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062